Flere dør af overdoser end i trafikken – Det kan du nu være med til at stoppe.

Om os
Antidote Danmark er en NGO, der arbejder for at nedbringe overdosisdødsfald og øge viden om, hvordan man spotter og stopper en overdosis. Vi arbejder for at skabe trygge miljøer og gøre Antidote (Naloxon) næsespray, der kan stoppe de fleste overdoser, tilgængelig for alle der har behov.

Stillingens omfang og fokus

  • Arbejdstid: Op til ca. 10 timer om ugen
  • Opgaver:
    • Afholde selvstændige events med fokus på at nå ud til unge med viden om, hvordan man spotter og stopper overdoser, og dele Antidote næsespray ud.
    • Bidrage med idéer og kreative input til events, der appellerer til forskellige målgrupper.

Vi søger dig, der…

  • Har en rummelig og fordomsfri tilgang til mennesker og kan skabe en tryg kontakt, uanset livssituation, baggrund eller eventuelt stofbrug.
  • Er initiativrig, energisk og tager ansvar.
  • Kendskab til København og dens unge-miljøer er en stor fordel.

Vi tilbyder

  • Lønnet oplæring – du får grundig og tilrettelagt oplæring.
  • Fleksible arbejdstider fx. afholde events 1–2 gange om ugen efter dine behov og hverdag. Du får mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdstid.
  • Et meningsfuldt job, hvor du er med til at skabe viden og forebygge overdoser blandt unge.

Sådan ansøger du
Send en kort, motiveret ansøgning til ivalu@antidote.dk. Skriv gerne, hvem du er, og hvorfor du gerne vil være med til at udbrede viden om at spotte og stoppe overdoser.

Ansøgningsfrist: 15. september 2025. Vi behandler ansøgninger løbende, og vender tilbage til dig hurtigst muligt efter modtagelse.